Lov om autorisation af elinstallatører m.v. § 8

§ 8. Den personlige autorisation bortfalder, hvis indehaveren afgår ved døden, forlader sin stilling eller i øvrigt bliver fysisk eller retligt ude af stand til at udøve virksomheden, eller hvis virksomhedsautorisationen bortfalder.

    Stk. 2. Virksomhedsautorisationen bortfalder, hvis den personlige autorisation bortfalder, jf. dog stk. 3, eller såfremt virksomheden går konkurs.

    Stk. 3. Elektricitetsrådet kan efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden uden en ansat autoriseret person. Sådan tilladelse kan gives i en periode af indtil 3 måneder uden særligt tilsyn eller i op til 1 år under tilsyn og ansvar af en anden autoriseret elinstallatør. Elektricitetsrådet kan forlænge fristen med indtil 6 måneder.

Tilbagekaldelse m.m.

Kilde: Retsinformation.dk