Lov om autorisation af elinstallatører m.v. § 2

§ 2. Loven omfatter følgende arbejder ved elektriske installationer for stærkstrøm:

  1. Tilkobling til og frakobling fra elforsyningsanlæg.

  2. Udførelse, ændring, udskiftning og reparation af faste installationer med ledninger, tilslutningssteder og andet fast installationsmateriel.

  3. Installation af ikkestærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner.

  4. Ændring og reparation af ikkestærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner.

  5. Fast tilslutning og frakobling af elektriske maskiner og brugsgenstande.

  6. Eftersyn, justering og reparation af elektriske maskiner og brugsgenstande, der er tilsluttet fast installation under arbejdets udførelse.

Kilde: Retsinformation.dk