Lov om administrationen af tilskud fra Den Europæiske Socialfond § 2
§ 2. Arbejdsministeren er den øverste ansvarlige myndighed for Socialfonden i Danmark og forestår den tværgående koordinering af socialfondsindsatsen. Arbejdsministeren meddeler tilsagn om og udbetaler tilskud fra Socialfonden, ligesom ministeren kan udbetale forskud, selv om beløbet endnu ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen.
Stk. 2. Efter aftale med vedkommende minister kan arbejdsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af tilskud fra Socialfonden i Danmark og om udbetaling af forskud.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der ved denne lov er tillagt ministeren.
Kilde: Retsinformation.dk