Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold § 10

§ 10. Apparater kan tages i brug i overensstemmelse med de formål, hvortil de er bestemt, forudsat at disse

  1. overholder kravene i § 5 og regler udstedt i medfør heraf og

  2. er forsynet med overensstemmelsesmærkning og anden mærkning fastsat i henhold til § 6, stk. 2.

    Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte krav kan Telestyrelsen fastsætte yderligere krav til en eller flere kategorier af radioudstyr som forudsætning for ibrugtagning af disse med sigte på varetagelse af hensynet til den offentlige sundhed.

    Stk. 3. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om begrænsninger i ibrugtagning af radio- og teleterminaludstyr samt særlige foranstaltninger vedrørende ibrugtagning og installation af apparater.

Kilde: Retsinformation.dk