← Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold

§ Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold · kapitel 16 af 20

Kapitel 6 – *

LOV nr 232 af 05/04/2000

Telestyrelsens årsrapport og afskæring af forskningsministerens adgang til instruks

§ 23. Telestyrelsen forelægger hvert år en rapport om styrelsens administration af loven for forskningsministeren indeholdende en beskrivelse af Telestyrelsens administration af loven, herunder fastsættelse af regler i henhold til loven, samt en beskrivelse af Telestyrelsens tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og de i medfør heraf fastsatte regler.

    Stk. 2. Årsrapporten forelægges af forskningsministeren for repræsentanter og for brugere af telekommunikation, selskaber m.v. inden for telesektoren og andre relevante parter til drøftelse.

§ 24. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse i enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.