Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger § 13
§ 13. Afgørelse om frakendelse træffes af et nævn, der nedsættes af by- og boligministeren. Begæring om frakendelse fremsættes over for nævnet af Danmarks Gasmateriel Prøvning.
Stk. 2. Nævnets formand skal være dommer. I sager vedrørende gasinstallationer tiltrædes nævnet af fire medlemmer, hvoraf to skal repræsentere gasleverandører og to skal repræsentere vvs-branchen.
Stk. 3. I sager vedrørende vand- og sanitetsinstallationer tiltrædes nævnet af fire medlemmer, hvoraf to skal repræsentere kommunale og private vandforsyningsvirksomheder og to skal repræsentere vvs-branchen.
Stk. 4. I sager vedrørende kloakker tiltrædes nævnet af fire medlemmer, hvoraf to skal repræsentere kommuner og to skal repræsentere kloakmesterorganisationer.
Stk. 5. Nævnet kan frakende en autorisation eller en godkendelse som kompetent virksomhed for en bestemt periode eller indtil videre.
Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Nævnets afgørelser kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Danmarks Gasmateriel Prøvning inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Danmarks Gasmateriel Prøvning anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.
Stk. 8. Anmodning om sagsanlæg vedrørende frakendelse efter § 12 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Hvis frakendelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 9. Nævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en afgørelse om frakendelse.
Stk. 10. By- og boligministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Kilde: Retsinformation.dk