§ Lov om innovationsforeninger · kapitel 13 af 14
Kapitel 13 – *
LOV nr 1328 af 20/12/2000
Straffebestemmelser m.v.
§ 60. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Bøder i henhold til stk. 1 tillægges udpantningsret.
§ 61. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 4 og 5, § 6, § 13, § 14, stk. 1-3 § 15, stk. 2-4 § 16, stk. 3, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, § 27, § 28, § 30, stk. 1 og 3, § 31, § 32, § 33, § 43, § 44, stk. 1, § 45, § 46 og § 47 med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan, med bøde eller hæfte.
Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en forening, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foreningen et tab ved dens virksomhed.
Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 50, stk. 1 og 3, eller § 51, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 5. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.