Lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne § 11

§ 11. Adgangen for koncessionshavere til at drive jernbanevirksomhed berøres ikke af, at de hidtidige koncessioner udløber, forudsat at lovgivningens øvrige betingelser for at drive virksomheden er opfyldt.

Stk. 2. Jernbaner, der indtil lovens ikrafttræden har været drevet i henhold til koncession, anses fortsat for omfattet af lovgivningens bestemmelser om privatbaner uanset koncessionens udløb.

Stk. 3. Ved udløb af koncessioner forbliver bestemmelser om ret for staten til at overtage den pågældende jernbaneinfrastruktur i kraft, så længe der drives regelmæssig passagertrafik på den pågældende strækning og indtil et år efter meddelelse til trafikministeren om ophør af sådan drift.

Kilde: Retsinformation.dk