Lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje § 3
§ 3. Bestyrelsen er over for forskningsministeren ansvarlig for det selvejende universitets virke, herunder forvaltningen af de statslige tilskud, jf. § 4.
Stk. 2 . Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra forskningsministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan forskningsministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges.
Stk. 3 . Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan forskningsministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse.
Stk. 4 . Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab påført universitetet kan træffes af bestyrelsen eller forskningsministeren.
Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.
Kilde: Retsinformation.dk