Lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje § 1

§ 1. Loven omfatter Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er et selvejende universitet under Forskningsministeriet. Universitetet driver forskning og giver videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for det teknisk-naturvidenskabelige fagområde og hermed beslægtede områder.

Stk. 2 . Det selvejende universitet er en del af den offentlige forvaltning under tilsyn af forskningsministeren. Undervisningsministeren udøver de beføjelser i forhold til DTU, der fremgår af universitetsloven.

Stk. 3 . Det selvejende universitet er omfattet af universitetsloven med de afvigelser, der følger af nærværende lov.

Stk. 4 . Vedtægter for det selvejende universitet og ændringer heri udarbejdes af bestyrelsen for universitetet og godkendes af forskningsministeren efter høring af undervisningsministeren.

Kilde: Retsinformation.dk