Lukkeloven § 2
§ 2. De i § 1, stk. 1, nævnte butikker skal holdes lukket fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00 samt på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag.
Stk. 2. Påske- og pinselørdag samt den sidste lørdag før juleaftensdag kan de i § 1, stk. 1, nævnte butikker holdes åbent til kl. 20.00. Den sidste søndag før juleaftensdag kan butikkerne holdes åbent fra kl. 10.00 til kl. 20.00.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må de i § 1, stk. 1, nævnte butikker holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 17.00 fire søndage om året ud over den i stk. 2 nævnte søndag. Disse søndage må dog ikke placeres på helligdage samt juleaftensdag og grundlovsdag.
Stk. 4. Fra den 1. juli 2003 må de i § 1, stk. 1, nævnte butikker holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 17.00 i yderligere fire søndage i perioden 1. juli til 1. september.
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på salg fra automater.
Kilde: Retsinformation.dk