Pvc-afgiftsloven § 30

§ 30. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

  2. overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 17, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 19, stk. 2-5, § 20, stk. 3, § 22, 1. pkt., og § 32, stk. 3-5,

  3. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 4,

  4. undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 4, 1. pkt.,

  5. fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 11, stk. 2, eller § 14 eller

  6. overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

    Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

    Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

    Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kilde: Retsinformation.dk