§ Tinglysningsafgiftsloven · kapitel 10 af 18
Kapitel 1 – Afgiftspligtig tinglysning og registrering
LOV nr 382 af 02/06/1999
§ 1. Der betales en afgift til statskassen efter reglerne i denne lov for:
-
Tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4, 9 og 10.
-
Tinglysning af pant, bortset fra retspant, jf. §§ 5, 9 og 10.
-
Tinglysning af ejendomsforbehold efter tinglysningslovens § 42 d, jf. § 6.
-
Andre tinglysninger end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 7 og 9.
-
Registrering af betinget eller endelig ejer af skib efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 11.
-
Registrering af pant, bortset fra retspant, i skib efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 12.
-
Registrering af midlertidig eller endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf. § 13.
-
Registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer, jf. § 14.