Kvoteloven § 12
§ 12. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om danske elproducenters deltagelse i international handel med CO2-udledningstilladelser.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsmæssig overførsel af en CO2-mængde fra Danmark til et andet land med en klimagasmålsætning eller omvendt, såfremt modtagerlandet medregner samme CO2-mængde i sit CO2-regnskab.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om forøgelse af CO2-udledningstilladelsen efter § 3, stk. 1 og 2, som følge af gennemførelse af projekter i et land uden en klimagasmålsætning.
Kilde: Retsinformation.dk