Elforsyningsloven § 57
§ 57. Til fremme af miljøvenlig energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder forpligtet til at aftage elektricitet fra
-
decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, til den betaling, der følger af §§ 58 og 59, og
-
andre kraftvarmeværker bestemt til at levere fjernvarme, i det omfang elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de nødvendige omkostninger ved den pågældende elproduktion.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om indholdet og omfanget af de i stk*.* 1 nævnte forpligtelser til at aftage elektricitet, herunder den tidsmæssige udstrækning af aftageforpligtelsen og beregning af afregningsprisen efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at elproduktion fra elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder ikke skal være omfattet af aftageforpligtelsen i stk. 1.
Afregningsregler for prioriteret elektricitet
Kilde: Retsinformation.dk