Elforsyningsloven § 37

§ 37. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.

    Stk. 2. Med salg, jf. stk*.* 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af

  1. elforsyningsvirksomhed,

  2. direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed,

  3. kapitalandele som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte.

    Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

    Stk. 4. Bestemmelserne i stk*.* 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk*.* 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

    Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.

    Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg, jf. herved stk*.* 5.

    Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk*.*  6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk*.* 8.

    Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk*.* 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.

    Stk. 9. Ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse forstås enhver form for virksomhed, som er omfattet af § 2.

Kilde: Retsinformation.dk