Jordforureningsloven § 54
§ 54. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer og myndigheder, jf. § 82, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.
Stk. 2. Underretning til de personer, der er nævnt i § 82, stk. 1, nr. 2, kan ske ved offentlig annoncering.
Stk. 3. Påbud kan meddeles mundtligt, når der er fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest bekræftes skriftligt.
Kilde: Retsinformation.dk