Jordforureningsloven § 40
§ 40. Miljømyndigheden, jf. § 39, kan påbyde en forurener, jf. § 41, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Forureneren kan herunder påbydes at
-
foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forureningens art og omfang og
-
klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.
Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan meddeles, uanset hvornår en mulig forurening er sket. Påbud efter stk. 1 kan endvidere meddeles, uanset hvordan en mulig forurening er sket, jf. dog § 41, stk. 3, nr. 2.
Oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger
Forureninger, der sker den 1. januar 2001 eller senere
Kilde: Retsinformation.dk