Jordforureningsloven § 27

§ 27. Værditabsordningen omfatter ejere, der

  1. har erhvervet en ejendom, jf. § 26, i forurenet tilstand og

  2. ved erhvervelsen hverken vidste eller burde vide, at ejendommen var forurenet.

Stk. 2. Følgende er omfattet af værditabsordningen, hvis den tidligere ejer opfyldte betingelserne i stk. 1:

  1. Ejere, der har erhvervet ejendommen ved arv, hensidden i uskiftet bo eller tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver.

  2. Ejere, der har overtaget ejendommen ved skilsmisse eller separation eller efter i mindst 2 år at have haft fælles hustand med den tidligere ejer.

  3. Ejere, der har erhvervet ejendommen ved en frivillig handel med en panthaver eller ved en panthavers mellemkomst som led i panthaverens tabsbegrænsende foranstaltning.

Stk. 3. Ejere af ejendomme, der er blevet udstykket i ejerlejligheder, er omfattet af værditabsordningen uanset bestemmelserne i stk. 1, såfremt betingelserne i stk. 1 var opfyldt ved udstykningen i ejerlejligheder.

Kilde: Retsinformation.dk