Jordforureningsloven § 1
§ 1. Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
Stk. 2. Med loven tilsigtes særligt at
-
beskytte drikkevandsressourcer,
-
forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer,
-
tilvejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening,
-
forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord og
-
fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den hidtidige tilstand.
Kilde: Retsinformation.dk