Lov om Hovedstadens Udviklingsråd § 3

§ 3. Hovedstadens Udviklingsråd skal i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder,

  1. koordinere og varetage opgaver i forbindelse med øresundssamarbejdet,

  2. varetage regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil,

  3. medvirke til en samlet trafikplanlægning,

  4. varetage samordning, udbygning og drift af kollektiv trafik,

  5. koordinere og gennemføre udvikling af regionens erhvervspolitik og turismeinitiativer og

  6. medvirke til udvikling af kulturlivet samt iværksætte regionale kulturinitiativer.

Stk. 2. Udviklingsrådet kan med indenrigsministerens samtykke beslutte at varetage andre opgaver, som ikke ved lovgivningen er henlagt til kommunerne, amtskommunerne, staten eller andre.

Stk. 3. Udviklingsrådet kan som led i varetagelsen af sine opgaver efter stk. 1 og 2 samarbejde med offentlige myndigheder uden for hovedstadsområdet.

Kilde: Retsinformation.dk