§ Lov om havne · kapitel 13 af 14
Kapitel 6 – Ordensreglement samt klageadgang
LOV nr 326 af 28/05/1999
§ 15. Trafikministeren kan fastsætte ordensregler for havne.
§ 16. Klage over tildeling af anløbsplads i havne, som har modtagepligt, indgives til et af trafikministeren nedsat nævn, jf. stk. 2 og 3. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Nævnet består af 5 medlemmer, der beskikkes af trafikministeren. Formanden skal have juridisk kandidateksamen. De 4 andre medlemmer skal repræsentere henholdsvis havneteknisk, søfartsmæssig, rederimæssig og fiskerimæssig ekspertise. Der beskikkes suppleanter for formanden og de øvrige medlemmer.
Stk. 3. Trafikministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet.
§ 17. Klage over forvaltningen af en statshavn kan indgives til trafikministeren.
Stk. 2. Klage over forvaltningen af en kommunal selvstyrehavn kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Hvis havnen drives som et kommunalt fællesskab, indgives klage dog til bestyrelsen for det kommunale fællesskab.
Stk. 3. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller bestyrelsen for et kommunalt fællesskab kan, for så vidt angår forhold omfattet af denne lov, indbringes for trafikministeren.
Stk. 4. Trafikministeren afgør i øvrigt spørgsmål om forhold omfattet af denne lov.