Fiskeriloven § 9
§ 9. Til hver af de rådgivende udvalg udpeger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri desuden repræsentanter for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Stk. 2. Ministeren fastsætter udvalgenes forretningsorden og udpeger udvalgenes medlemmer, herunder udvalgenes formand. Udvalgenes medlemmer udpeges efter indstilling fra de i det pågældende udvalg deltagende organisationer. I forretningsordenen fastlægges antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at udvalgene udvides med repræsentanter for andre organisationer end de i §§ 5-7 nævnte samt med personer med særlig sagkundskab. Udvidelsen kan ske for en længere periode eller til drøftelse af enkelte spørgsmål. Ministeren kan herudover nedsætte underudvalg af permanent eller midlertidig karakter.
Kilde: Retsinformation.dk