Fiskeriloven § 7

§ 7. Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om fastsættelse af regler, der gælder for rekreativt fiskeri og ferskvandsfiskeri samt om fiskepleje.

    Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, Dansk Kystfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Amtsrådsforeningen i Danmark, De danske Landboforeninger/Dansk Familielandbrug og Danmarks Naturfredningsforening. Herudover kan miljø- og energiministeren indstille repræsentation til udvalget.

    Stk. 3. Ved rådgivning om regler om passageforhold for fisk ved dambrug og andre forhold af betydning for dambrugsdrift tiltrædes udvalget af repræsentation for Dansk Dambrugerforening.

Kilde: Retsinformation.dk