Lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) § 6
§ 6. Uanset bestemmelserne i §§ 1-3 kan der kun, når særlige grunde taler derfor, meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis
-
udlændingen har indrejseforbud som følge af udvisning efter § 21 eller efter udlændingeloven eller lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.,
-
udlændingen er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter § 21 eller efter udlændingelovens §§ 22-24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,
-
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 25-25 b, eller
-
udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Kilde: Retsinformation.dk