Lov om forsikringsmæglervirksomhed § 7
§ 7. Et forsikringsmæglerselskab, der ønsker at etablere filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, modtager efter begæring et bevis fra Finanstilsynet som dokumentation for tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed.
Stk. 2. Et forsikringsmæglerselskab eller en forsikringsmægler, der ønsker at udøve virksomhed ved at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, modtager efter begæring et bevis fra Finanstilsynet som dokumentation for tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed.
Kilde: Retsinformation.dk