Lov om forsikringsmæglervirksomhed § 24
§ 24. En forsikringsmægler eller et forsikringsmæglerselskab skal efter anmodning give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet har endvidere adgang til at afkræve fysiske og juridiske personer alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynets bedømmelse af, om deres aktiviteter er omfattet af lovens bestemmelser. De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.
Kilde: Retsinformation.dk