Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler § 5

§ 5. Afsenders institut skal gennemføre pengeoverførslen inden for den tidsfrist, instituttet har aftalt med afsender.

Stk. 2. Er der ikke aftalt nogen tidsfrist, skal beløbet krediteres modtagers instituts konto inden udløbet af den femte bankdag efter den dag, hvor afsenders instituts krav om tilstrækkelig finansiel dækning og nødvendige oplysninger for at gennemføre overførslen er opfyldt.

Kilde: Retsinformation.dk