Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. § 17
§ 17. Bestrides det, at opsætning af antennesystemer konstruktionsteknisk er mulig, kan landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, indhente en byggeteknisk udtalelse fra en byggesagkyndig. Udtalelsen skal indhentes, inden afgørelse træffes efter § 3, stk. 1, og § 11, stk. 1.
Stk. 2. Den, der bestrider, at opsætning af antennesystemer byggeteknisk er mulig, kan af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, pålægges at dække omkostningerne ved indhentelse af den byggetekniske udtalelse efter stk. 1, såfremt udtalelsen fastslår, at opsætning af antennesystemer konstruktionsteknisk er mulig.
Kilde: Retsinformation.dk