← Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

§ Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. · kapitel 16 af 16

Kapitel 8 – *

LOV nr 212 af 30/03/1999

Ikrafttrædelses- og revisionsbestemmelser

§ 26. Loven træder i kraft den 1. april 1999.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på ansøgninger om opstilling af master til radiokommunikation eller opsætning af antennesystemer indgivet efter den 1. april 1999.

Stk. 3. Indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal senest den 1. juli 1999 have indsendt oplysninger til den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt.

Stk. 4. Telestyrelsen skal inden den 1. januar 2000 have udarbejdet den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt.

§ 27. Forslag om revision af lovens bestemmelser om klageadgang fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2001-2002.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Marselisborg Slot, den 30. marts 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Jan Trøjborg

Officielle noter

  1. Denne lov indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne, EFT nr. L199, s. 32 og dele af Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF, for så vidt angår mobil- og personkommunikation, EFT nr. L 20, s. 59.