Økologiloven § 10

§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til jordbrugsbedrifter eller andre virksomheder, som er autoriseret, anmeldt, godkendt eller underlagt kontrol i medfør af denne lov eller regler fastsat i henhold til denne lov. På tilsvarende måde har ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til bedrifternes og virksomhedernes regnskab, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Kilde: Retsinformation.dk