Refusionsloven § 8

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

    Stk. 2. Arbejdsformidlingen og kommunalbestyrelsen skal inden den 1. marts 2000 oplyse uddannelsesinstitutionerne om aktiverede, der er begyndt på et undervisningsforløb før den 1. januar 2000, og som skal fortsætte efter denne dato. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med arbejdsministeren nærmere regler herom.

    Stk. 3. Af de til Arbejdsministeriet overførte bevillinger fra daghøjskoler kan følgende andele i årene 2000 til 2004 kun anvendes til aktivering på daghøjskoler: 2000: 100 pct., 2001: 90 pct., 2002: 80 pct., 2003: 60 pct., 2004: 30 pct. Fra og med 2005 kan arbejdsformidlingen frit disponere over den overførte bevilling.

    Stk. 4. Af bevillingerne til kommunal aktivering på daghøjskoler tilbageholder Undervis-ningsministeriet følgende andele i perioden 2000 til 2005: 2000: 100 pct., 2001: 90 pct., 2002: 80 pct., 2003: 60 pct., 2004: 30 pct. og 2005: 0 pct. Undervisningsministeriet fordeler den tilbageholdte andel som en trækningsret for den enkelte kommune i forhold til omfanget af kommunens aktivering på daghøjskoler i perioden fra den 1. juli 1998 til den 30. juni 1999. For aktivitet ud over trækningsretten opkræver Undervisningsministeriet refusion af sine udgifter hos kommunen, jf. § 2.

    Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangsordninger for daghøjskoler efter stk. 3 og 4, for så vidt angår stk. 3 efter aftale med arbejdsministeren.

Kilde: Retsinformation.dk