Lov om Skjern Å Naturprojekt § 7

§ 7. Enhver, der lider tab ved en foranstaltning vedrørende vandløb efter denne lov, har ret til erstatning.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning vedrørende vandløb efter denne lov medfører erstatningspligt, kan af den, der mener sig berettiget til erstatning, indbringes for landvæsenskommissionen.

Stk. 3. I mangel af enighed om erstatningens størrelse indbringer miljø- og energiministeren spørgsmålet for landvæsenskommissionen.

Stk. 4. Landvæsenskommissionens kendelser efter stk. 2 og 3 kan indankes for overlandvæsenskommissionen.

Kilde: Retsinformation.dk