Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre § 7

§ 7. Undervisningen i dansk som andetsprog kan afsluttes med en prøve på det afsluttende niveau.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig som selvstuderende til den afsluttende prøve.

Stk. 3 . Undervisningen i dansk som andetsprog for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 1 og 2, afsluttes med en sprogtest.

Stk. 4. Sprogcentret evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i undervisningsforløbet, herunder ved overgang mellem de forskellige undervisningsniveauer, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 5 . Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver samt om honorering af medlemmer af opgavekommissionerne og beskikkede censorer.

Stk. 6. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der opfylder betingelserne herfor.

Kilde: Retsinformation.dk