Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre § 5
§ 5. Undervisningstilbud skal kunne påbegyndes senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom, medmindre der foreligger usædvanlige forhold.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, skal undervisningstilbud kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, og gennemføres i overensstemmelse med den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram.
Stk. 3 . Kursisterne skal følge det planlagte undervisningsforløb på sprogcentret. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fravær og udelukkelse fra undervisningen.
Stk. 4 . Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om fravær og underretning af Arbejdsformidlingen herom for de personer, som deltager i undervisningen efter § 27, stk. 1 og 2.
Kilde: Retsinformation.dk