Lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S § 2
§ 2. DSB's formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.
Stk. 2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.
Stk. 3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk