Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 16
§ 16. Hvis den registrerede virksomhed før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal virksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf. § 11, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning. Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis den virksomhed, der overtager ultimobeholdningen, ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes ultimolageret for den virksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.
Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1-3, opgøres kvælstofforbruget for planperioden for den virksomhed, der overdrager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af planperioden indtil overdragelsestidspunktet.
Kilde: Retsinformation.dk