Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) § 32

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

    1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,
    1. undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,
    1. undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kilde: Retsinformation.dk