← Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)

§ Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) · kapitel 1 af 7

Kapitel 1 – *Skattepligten*

LOV nr 428 af 26/06/1998

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

    1. livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,
    1. forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,
    1. pensionskasser og pensionsfonde,
    1. den sociale pensionsfond,
    1. Arbejdsmarkedets Tillægspension,
    1. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
    1. hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,
    1. kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12,
    1. tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og
    1. pengeinstitutter, der er hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v. udbyder puljeindlån omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, stk. 1, nr. 3:

    1. Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.
    1. Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.
    1. Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.
    1. Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.
    1. Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.