Lov om leje af almene boliger § 69

§ 69. Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.

Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig bytte, hvis

    1. den fraflyttede lejer ikke har beboet boligen i 3 år,
    1. boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum eller
    1. udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.

Stk. 3. Den, der ved bytning opnår en bolig i en almen andelsboligorganisation, skal indtræde som medlem af andelsboligorganisationen.

Stk. 4. Ved bytning af almene ungdomsboliger og almene ældreboliger kan lejeren kun bytte med personer, som ikke opfylder betingelserne for at komme i betragtning til sådanne boliger, hvis kommunalbestyrelsens samtykke foreligger.

Stk. 5. Ved bytning af en bolig i et bofællesskab skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Kilde: Retsinformation.dk