Boligopsparingsloven § 5

§ 5 . Opspareren kan i den 3-årige bindingsperiode ikke hæve, overdrage eller på anden måde råde over de indestående beløb.

Stk. 2 . I samme tidsrum kan der ikke foretages udlæg, udpantning eller arrest i de indestående beløb.

Stk. 3. I tilfælde af konkurs frigives de indestående beløb til konkursboet. Hvis opsparerens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet, eller hvis opspareren bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, frigives de indestående beløb ligeledes.

Stk. 4 . Afgår opspareren ved døden, kan dødsboet kræve de indestående beløb frigivet. Inddrages de opsparede beløb under skifte af ægtefællers fællesbo, kan hver af ægtefællerne kræve beløbene frigivet.

Kilde: Retsinformation.dk