Lov om investeringsforeninger og specialforeninger(* 1) § 68

§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber. Endvidere kan den investere i værdipapirer som nævnt i kapitel 9.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.

Fælles regler for specialforeninger

Kilde: Retsinformation.dk