Lov om investeringsforeninger og specialforeninger(* 1) § 65
§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:
-
- Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.
-
- Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.
-
- Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.
-
- Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses markedsniveauet mindst en gang om året.
Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69 nævnte aktiver udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der
-
- er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
-
- er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
-
- er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
-
- er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,
-
- er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
-
- er udstedt eller garanteret af en anden international institution af offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
-
- er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller
-
- er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.
Kilde: Retsinformation.dk