Lov om investeringsforeninger og specialforeninger(* 1) § 40

§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om foreningens forhold.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Kilde: Retsinformation.dk