Lov om investeringsforeninger og specialforeninger(* 1) § 13
§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.
Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Kilde: Retsinformation.dk