← Lov om investeringsforeninger og specialforeninger(* 1)

§ Lov om investeringsforeninger og specialforeninger(* 1) · kapitel 16 af 16

Kapitel 16 – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser*

LOV nr 476 af 10/06/1997

§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende anvendelse på specialforeninger.

§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med kravene i denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om foreningens opløsning.

Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 25.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Marianne Jelved

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der implementerer Rådets

direktiv nr. 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EF-Tidende

nr. L 375, s. 3, Rådets direktiv nr. 88/220/EØF af 22. marts

1988, EF-Tidende nr. L 100, s. 31 (ændret investeringspolitik),

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29.

juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (styrkelse af tilsynet -

»BCCI-direktivet«).