§ Lov om investeringsforeninger og specialforeninger(* 1) · kapitel 11 af 16
Kapitel 11 – *Grænseoverskridende virksomhed*
LOV nr 476 af 10/06/1997
§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver tilladelse hertil.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet, herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om offentliggørelse af prospekt og regnskab.
§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.