Aktivloven § 33
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
-
- Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.
-
- Godtgørelse efter § 38.
-
- Vederlag som tilforordnet ved valg.
-
- Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.
-
- Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn.
-
- Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Stk. 2. Godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikkeøkonomisk skade, samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.
Særlig støtte
Kilde: Retsinformation.dk