← Lov om social service

§ Lov om social service · kapitel 16 af 28

Kapitel 16 – *Behandling m.v.*

LOV nr 454 af 10/06/1997

§ 85. Amtskommunen sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere.

§ 86. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Stk. 2. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har forpligtelser over for.

Stk. 3. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.