§ Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område · kapitel 1 af 15
Kapitel 1 – *Lovens formål og område*
LOV nr 453 af 10/06/1997
§ 1. Formålet med denne lov er at
-
- sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
-
- fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
-
- forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
-
- fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunalbestyrelsen (kommunen), amtsrådet (amtskommunen) og statslige myndigheder (de sociale nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Den Sociale Ankestyrelse) skal behandle sager efter lovgivningen.
Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages de opgaver, som er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.
Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis gælder for.